Vanedannende medicin

Sundhedsstyrelsen har indskærpet, at fornyelse af afhængighedsskabende medicin KUN kan foregå ved en konsultation, og at der for alle patienter i behandling, skal foreligge en behandlingsplan og evt. plan for udtrapning.

  • Det er således ikke længere muligt at forny sovemedicin, ADHD medicin, beroligende og stærk smertestillende medicin (morfinprodukter, herunder tramadol) over telefon eller via hjemmesiden. Står nogle af disse præparater på din medicinliste, skal der bookes en konsultation i klinikken hos din vanlige læge før du mangler medicin, så der kan lægges en plan for behandlingen og medicin udskrivelsen.
  • Der vil som udgangspunkt højst blive udskrevet tabletter frem til næste konsultation i klinikken hos læge eller sygeplejerske.
  • Vi tilbyder hjælp til nedtrapning af afhængighedsskabende medicin.

Brug af afhængighedsskabende medicin kan have indflydelse på evnen til at køre bil og betjene maskiner. Sundhedsstyrelsen har fastsat maksimale doser for de enkelte præparater. I en del tilfælde er detet lovkrav, at lægen anbefaler kørselspause, og i enkelte tilfælde kan behandlingen medføre frakendelse af kørekort – dette gælder specielt erhvervskørsel. (se link nedenfor).

Patienten er altid selv ansvarlig for at vurdere, om de er i stand til at føre bil på forsvarlig vis uafhængig af hvilken medicin de får.

Bilkørsel og vanedannende medicin - for patienterne.

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende medicin, inkl. kørekort og de forskellige typer medicine forskellige medicin.

Søvnbesvær - information og vejledning til patienter.