Sundhedsforsikring

Det er lægen, der vurderer, om der er lægefaglig indikation for, at en patient bør have udstedt en lægehenvisning. Det gælder uanset, om patienten har en sundhedsforsikring eller ej.

Hvis lægen vurderer, at der er indikation for at henvise til et offentligt behandlingstilbud, udstedes henvisningen – uanset om patienten ønsker at bruge den i det offentlige system eller til brug i en sundhedsforsikring. Udstedelse af en lægehenvisning udløser ikke særskilt honorar, men er omfattet af det almindelige konsultationshonorar.

Tilkendegiver patienten under konsultationen, at en privat sundhedsforsikring ønskes bragt i anvendelse, medgives patienten en kopi af henvisningen, og der opkræves ikke særskilt honorar fra patienten.

Henvender patienten sig efter konsultationen og efter udstedt henvisning og oplyser, at han vil bruge sin private sundhedsforsikring udskrives henvisningen. Denne kontakt er sygesikringen uvedkommende, hvorfor der kan opkræves et honorar herfor.

Hvis der ikke er udstedt henvisning eller forsikringsselskabet ønsker yderligere dokumentation bruges Sundhedsforsikringsattest FP 710. Anvendelsen af FP 710 kan kun ske på forsikringsselskabets anmodning, der skal komme skriftligt til os.

Alle forsikringsselskaber anerkender ovenstående fremgangsmåde og er forpligtet til at oplyse, deres kunder herom.

Lægeforeningen - sundhedsforsikringsattest